Baltikum: Følg Malta, ikke Tyskland, i MiCA-implementering

Forordningen om markeder for kryptoaktiver (MiCA) er trådt fuldt ud i kraft. Det betyder, at hver enkelt EU-medlemsstat skal vælge sin egen strategi og tilgang til licensprocessen, markedsovervågningen og udviklingen af økosystemet. I dette nye retlige miljø tegner der sig tydeligt to radikalt forskellige tilgange: Tysklands konservative, tunge model og Maltas proaktive, fleksible og innovationsorienterede vej.

For de baltiske lande - Letland, Litauen og Estland - er dette valg eksistentielt. Vores regions eneste og primære fordel har altid været fleksibilitet, hastighed og evnen til at skabe et gunstigt miljø for teknologivirksomheder. Hvis vi vælger at følge Tysklands konservative vej, risikerer vi at kvæle det lokale Web3-økosystem fuldstændigt.

Tysklands model: Ødelæggelse af innovation gennem bureaukrati

Tyskland og dets finansielle tilsynsmyndighed BaFin har historisk været kendt for sin strenge og uforsonlige holdning til enhver form for finansiel innovation, der falder uden for den traditionelle banksektors kontrol. Selvom Tyskland var et af de første lande til at indføre en national licens for kryptodepot (Kryptoverwahrung), viste denne proces sig at være så dyr, langsom og administrativt tung, at kun få traditionelle finansielle giganter havde råd til den.

BaFins tilgang bygger på den antagelse, at kryptoaktiver som standard udgør en høj risiko og skal begrænses maksimalt. Licensprocesserne i Tyskland tager år, kravene til egenkapital og compliance-funktioner overstiger ofte selv traditionelle bankstandarder, og kommunikationen med tilsynsmyndigheden er ensidig - formel, langsom og uforsonlig.

Som et resultat heraf kan små og mellemstore startups i Tyskland simpelthen ikke overleve. De bliver enten lukket ned eller flytter til andre jurisdiktioner. En sådan model beskytter traditionelle banker, men kvæler fuldstændigt enhver lokal startup-konkurrence og innovation.

Maltas model: En proaktiv og støttende partner

En helt modsat strategi er siden 2018 blevet demonstreret af Malta og dets tilsynsmyndighed MFSA (Malta Financial Services Authority). Malta var det første EU-land, der etablerede en omfattende national retlig ramme for virtuelle finansielle aktiver (VFA Act), som i høj grad dannede grundlag for selve MiCA-forordningen.

Nøglen til Maltas succes er ikke fraværet af regulering eller retlig anarki - tværtimod har Maltas standarder altid været meget høje. Forskellen ligger i tilsynsmyndighedens holdning og processer. MFSA betragter startups som partnere, ikke potentielle lovovertrædere. Kommunikationen med tilsynsmyndigheden er dynamisk og åben:

• Virksomheder har adgang til klare vejledninger og konsultationer før ansøgning.
• MFSA afholder regelmæssigt rundbordsdiskussioner med industrirepræsentanter for at forstå markedstendenser og teknologiske udfordringer.
• Licensprocesserne er gennemsigtige, strukturerede og forudsigelige, uden kunstig forsinkelse.

Et sådant fleksibelt og vækstorienteret miljø har gjort Malta til et af de stærkeste krypto- og Web3-centre i Europa.

Hvad betyder det for de baltiske lande?

De baltiske lande har hverken et internt marked på Tysklands størrelse eller dets enorme kapitalressourcer. Vi har ikke råd til at opbygge komplekse, langsomme og bureaukratiske barrierer for virksomheder. Vores styrke ligger i vores evne til at reagere hurtigt.

Litauen har allerede bevist sig som Europas førende center for betalingsinstitutter (EMI'er) ved at tilbyde en effektiv og moderne licens gennem Litauens regulering. Nu, i MiCA-æraen, har både Letland med Letlands Banks støtte og Estland med dets Finantsinspektsioon mulighed for at tiltrække innovative Web3-virksomheder, der søger et hjem på det europæiske indre marked.

Vi skal opgive ønsket om mekanisk at kopiere Tysklands tunge compliance-procedurer. I stedet skal vi udvikle effektive digitale værktøjer til ansøgningsbehandling, sikre en åben dialog mellem tilsynsmyndigheden og virksomhederne og fremme samarbejdet mellem lokale banker og fintech-sektoren.

Hvis de baltiske tilsynsmyndigheder vælger Tysklands vej, vil alle innovative startups og MiCA-licenserede tjenesteudbydere simpelthen strømme til Malta, Cypern eller andre innovative lande. De baltiske lande vil forblive en periferi for digitale teknologier uden reel indflydelse i Web3-økonomien. Det er tid til at følge Malta og vise, at små lande kan lede globale forandringer.